Undgå skadelig stråling fra radon

Bruger du din kælder meget? Så kan det være en god ide at få testet koncentrationen af radon. Det er ofte i kælderen, at radon er et problem. Radon er en radioktiv luftart, der findes i jorden og udløser skadelig stråling. Derfor er det vigtigt, at få gjort noget ved det, hvis der er for høje niveauer af radon i din kælder. Hos kælderrenovering.dk vil vi gerne hjælpe dig med en radonsikring af din kælder, så du undgår den sundhedsskadelige stråling.

Radonsikring er lovpligtigt i nye bygninger, og det er da også relativt nemt at radonsikre ved nybyggeri. Men mange ældre boliger har problemer med opstigning af radon – særlig i kældre. Det er nemt og billigt at måle radonniveauet med et dosimeter. Radonniveauet kan variere meget, og det er derfor vigtigt, at I måler over en længere periode – omkring to måneder. Hvis du finder ud af, at der er problemer med radon i din kælder eller dit hus, står vi klar til at hjælpe. Radonsikring kan blandt andet indebære tætning af sokkel og terrænkonstruktion, så der sikres imod indtrængning af radon, trykudligning med passivt eller aktivt radonsug eller effektiv ventilation. Kontakt os, så tager vi en snak om problemet og finder frem til den bedste løsning for jer.